LEV Bornholm DGI Hallen Bornholm 01

Op mod 40 børn deltog i vores arrangement i DGI-hallen i søndags. Det er vi rigtig glade for. Hallen var på et tidspunkt fyldt med børn og voksne, der legede og havde det sjovt. Vi havde i den ene ende sat ”hesten” op, så man kunne klatre op og hoppe ned. Der var også balancegang og kravletunnel her. I den anden ende var der lidt mere plads til at boltre sig med bolde, plader med hjul og andre legeredskaber. Desuden var airtrack’en sat op i den ene ende. Vi havde også faldskærmen fremme.

Mange satte sig også ind i caféteriet et øjeblik og spiste en bolle eller et stykke frugt og fik lidt at drikke.

Vi sendte et lille spørgeskema rundt, som der var 11 der svarede på. Dels var vi nysgerrige for, hvor folk havde hørt om arrangementet. Her var Bornholms Tidende og Rytterknægten det medie flest svarede. Så vores annoncering har på den måde båret frugt. Vi ville selvfølgelig også gerne vide, hvilken opfattelse deltagerne havde af arrangementet. Det var overordentligt positivt. Ganske få havde et ønske om noget mere eller andet, men ni af de elleve besvarelser var udelukkende positive. Det ser altså ikke på nuværende tidspunkt ud til, at vi skal gøre noget mere end at åbne døren og sørge for forplejning. Naturligvis er vi åbne for konstruktive forslag.

Bornholms Tidende var forbi, og de bragte en artikel om arrangementet i mandagsavisen.

LEV Bornholm DGI Hallen Bornholm 02

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LEV Bornholm DGI Hallen Bornholm 03

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 LEV Bornholm DGI Hallen Bornholm 04

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LEV Bornholm DGI Hallen Bornholm 05

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LEV Bornholm DGI Hallen Bornholm 06