”Afrika og U.S.A. og Asien
Er steder som vi rejser til og hjem igen
Europa, Australien der skal vi hen
Syd for Amerika, kender vi den?
For vi skal hele verden rundt
Ja, vi skal hele verden rundt”



Sådan lød omkvædet i sangen, der blev lavet specielt til dette års Årsfest på Kildebakken, og som eleverne inviterede os alle velkommen med i festsalen på Kildebakken.
En sang der meget godt beskrev det emne, som skolen havde arbejdet med i 2 uger, nemlig ”Verden rundt med Kildebakken”.


Skolen havde delt sig op i 6 verdensdele/grupper, hvor den enkelte gruppe selv kunne bestemme, om de vil tage et enkelt land, eller tage den store udfordring og forsøge at beskrive alle de lande, der kan høre til en verdensdel. Følgende lande var valgt - Nordamerika, Brasilien, Italien, Burkina Faso, Japan og Australien.

Hver land arbejde i løbet af ugerne med

”Verdens nyheder fra Kildebakken”
Hvordan bor de i landet/verdensdel
Deres flag
Historien bag landet/verdensdel
Sprog og skrift
National sang/dans
En nyhed
Falsk Nyhed

 

Grupperne bestod af 9-11 elever på tværs af årgange og alder, og det var tydeligt at både personale og elever havde fundet hinanden på kryds og tværs, selvom tiden havde været knap på grund af snestormen, der kom forbi.

Til selve festen kunne gæsterne både se elevernes produkter og smage på de forskellige landes specialiteter. Der var alt fra et Japansk gadekøkken, Italiensk Pizzeria, til en Afrikansk jungle og kast med Boomerang.

En hyggelig eftermiddag/aften med masser af oplevelser og indsigt i elevernes ideer og produkter.