Traditionen byder, at der hvert forår er årsfest på Kildebakken, og 2019 var ingen undtagelse. I de to uger op til årsfesten arbejdede alle eleverne på tværs af årgange med det fælles tema: Astrid Lindgren.

Eleverne var delt ind i værksteder, der arbejdede med hhv. Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter, Alle Vi Børn i Bulderby, Karlson på Taget, Pippi og Brødrene Løvehjerte. Der blev malet, hamret, tegnet og formet med papmaché. Der blev også hygget ind i mellem, læst historier og sunget. De ældste elever var desuden et besøg på Melstedgård.

Fredag d. 5. april var alle elevernes søskende, forældre og bedsteforældre inviteret til fest, hvor arbejdet blev vist frem. Det hele startede dog i gymnastiksalen, hvor der blev fremvist en film, der var blevet lavet undervejs, så man kunne se, hvordan der var blev arbejdet.

Herefter var der ”fri leg”, hvor man kunne gå rundt mellem værkstederne og se de forskellige ting, der var blevet lavet. Der var også lidt man kunne spise fx Karlsons ”frikadeller med propeller” og i bålhytten blev der lavet kartoffelpandekager.

Som altid var årsfesten vel besøgt af mange forældre, der også fik lejlighed til at få talt lidt sammen over en kop kaffe.

Og sådan gik to uger og en årsfest, og selvom det havde været sjovt og spændende, var der mange børn og voksne, der glædede sig til at tingene kunne blive helt almindelige igen om mandagen.

 

DSC00425DSC00425DSC00425DSC00425DSC00425DSC00425DSC00425DSC00425DSC00425